Juleshopping i udlandet
Radio om at spare penge på julegaveindkøb i udlandet
Radio skal være inspirerende og underholdende, og det er meget svært at sige andet om radiomagasinet ”Juleshopping i udlandet”, som er produceret for Forex Bank. Budskabet er ganske klart: Det kan betale sig at veksle valuta hjemmefra, inden man drager på den store shoppetur i udlandet. Men radioprogrammet er også meget mere end det: Det er inspiration til rejser og shoppe-destinationer, det er rejseråd og sjove beretninger indsamlet blandt rejsende i Københavns Lufthavn. Radiomagasinet er sendt ud i RadioNet Danmark til mere end 100 lokalradiostationer.